SOSI ugestatus for uge 01 - 2006
Først og fremmest ønskes alle parter i projektet
godt nytår.
Uge 1 i det nye år har været meget produktiv på den tekniske side i SOSI. Kåre Kjelstrøm og undertegnede er meget tæt på at have et udkast til den tekniske arkitektur (og design) på plads. Jeg forventer at dette arbejde er klar til formelt review i første omgang hos ITST, Sundhed.dk, MedCom, Crypthomathic, Teknologisk Institut og ACURE medio uge 3. Andre interesserede kan følge
det tekniske arbejde her (i toppen af hvert afsnit kan man se, hvornår det pågældende afsnit senest er blevet opdateret). I uge 2 mødes Kåre Kjelstrøm og undertegnede med MedCom for at koordinere SOSI arbejdet med MedComs "Den Gode Web Service". Resultatet af dette vil efter alt at dømme være indarbejdet i det tekniske design inden reviewrunden i uge 3 påbegyndes.
I den kliniske arbejdsgruppe sker der følgende:
- De aktuelle observationer (til og med uge 1) "krydses over" mellem amterne i uge 2.
- Ribe Amt afholder andet klinikermøde i uge 3 (18/1 kl. 12:30 på EDB centralen).
- Herefter planlægges et fællesmøde i KBH, hvor jeg håber LMS også vil deltage. Efter dette møde, er målet at alle kliniske krav til pilotprojekterne er afdækket og dokumenteret.
PRINCE2 status: LP2 - Godkendelse af et projekt
Dette processtrin afventer endelig tilbagemelding fra LMS
Med venlig hilsen
Jan Riis
Topic revision: r6 - 2007-08-12 - 20:56:05 -
TWikiGuest