2. styregruppemøde i SOSI projektet
Referat
Følgende var til stede ved mødet:
- Palle H. Sørensen (PHS) - IT og Telestyrelsen (ITST)
- Leif Hagen Christiansen (LHC) - KA
- Ejlert Bøndergård (EJB) - ACURE
- Ronnie Eriksson (RE) - Sundhed.dk
- Esben Dalsgaard (EDA) - RA
- Herbert Jessen(HJ) - Repræsentant for LMS
- Jan Riis (JRI) - Repræsentant for RA
Flg. vigtige observationer, beslutninger og aktioner tages til referat (aktioner overføres til aktivitetslog):
Generelt
- Palle H. Sørensen repræsenterer nu IT- og Telestyrelsen og ikke længere departementet hos VTU. Dette vurderes ikke at have betydning for SOSI projektet.
- SOSI koordineres med DGWS og dette arbejde skrider fremad. JRI nævnte, at det ham bekendt er MedComs mål at sende DGWS i høring inden sommerferien.
SOSI projektets fremtid i relation til indenrigspolitiske initiativer
- HJ orienterede om, at begrebsapparatet bag SOSI vil blive en del af den kommende "platform" for sundhedsvæsenet (initiativ A). HJ opfordrede til, at SOSI projektet fortsætter, da specifikationerne og bibliotekerne, og den praktiske afprøvning af disse, er værdifuldt for det strategiske arbejde. Med denne viden beluttede styregruppen sig for at fortsætte SOSI projektet, og samtidig intensivere synliggørelsen af projektet (SG-12)
- PHS nævnte at han forventer at ITST vil blive inddraget i arbejdet omkring valg af standarder etc. ifbm. det nationale arbejde.
Drøftelse vedrørende samkøring og "avanceret framing"
- HJ orienterede om, at "samkøringsparagraffen" (§13 i bekendtgørelse 378 om Medicinprofilen) har til formål at sikre, at de data, som LMS har ansvaret for, ikke overføres til andre instanser uden at disse også overtager ansvaret for disse data. I SOSI pilotafprøvningen er der tale om en medicinsk/juridisk overdragelse af ansvar fra f.eks. praktiserende læger til sygehuslæger og afprøvningen holder sig således inden for "samkøringsparagraffen".
- Mht. indberetninger fra ambulatorier vil løsninger fra SOSI pilotprojektet blive løftet videre til de øvrige amter (SG-13)
SOSI projektets implikationer i relation til de andre amters indberetning til PEM
- EDA redegjorde for, at det er vigtigt for amterne, at der ikke sker indberetning på forskellige måder og at vi derfor skal søge en hurtig løsning på ændring af indberetningsservicens sikkerhedsmekanisme (jf. SOSI / DGWS).
- HJ orienterede om at LMS har et stort behov for at amterne begynder deres indberetning pr. 1/1-2007 da dette er nødvendigt for receptserver initiativet.
- Det blev besluttet, at LMS (HJ) og SOSI projektet (JRI) hurtigt tager initiativ til at fastlægge den opdaterede sikkerhedsløsning for indberetningsservicen, og fremskynde tilgængeligheden af denne service i et testsystem. Dette skal kommunikeres til de resterende amter gennem ARF (SG-14). Løsningen skal i første omgang være uafhængig af SOSI projektets øvrige integrationer og delprojekter.
Risikolog
- Risikologgen blev gennemgået, og flere af de ældre risici skal opdateres og restruktureres. EDA og JRI har ansvar for at dette bliver gjort inden næste styregruppemøde (SG-15)
- Der blev identificeret en enkelt ny risiko omkring SOSI komponenten/biblioteket, der kan blive en meget central komponent i SOSI projektet og evt. efterfølgende i den nationale platform. Derfor skal SOSI komponenten kvalitetssikres passende.
Den videre proces, herunder hovedtidsplan etc.
- SOSI komponenten skal på tidsplanen
- Den tilrettede indberetningsservice skal på planen
- Det næste styregrupemøde planlægges til medio-ultimo juni
(
SG-16)
WS-Trust eller SAML2
- JRI gennemgik problemstillingen
- Verifikationen hos andre store leverandører gav ikke et ordentligt beslutningsgrundlag, og styregruppen besluttede at fortsætte afklaringsarbejdet sammen med ITST (SG-17).
Aktiviteter
Se aktivitetslog
Topic revision: r10 - 2006-06-26 - 11:49:35 -
TWikiGuest